Få den rette støtte til dine ben

Har dine ben tendens til at blive urolige, hævede og måske endda meget ubehagelige ved længere rejser eller i løbet af en lang dag? Så er du sikkert én af de mange mennesker i Danmark, der kan få meget gavn af at anskaffe dig et par støttestrømper.

Som ordet siger, er støttestrømper et par strømper, der støtter muskler og blodcirkulation i dine ben, ankler og fødder. Det overordnede formål er at forbedre og hjælpe blodgennemstrømningen ved at presse på muskler og veneklapper, således at transporten af blodet bedres. Dermed mindskes risikoen for blandt andet blodpropper, åreknuder og hævelser. Der er mange forskellige grunde til at anvende støttestrømper, og de kan være en hjælp for både mænd og kvinder i alle aldre.  

Støttestrømper eller kompressionsstrømper?

Når du skal ud og finde dit første par støttestrømper, er det vigtigt, at du er klar over, at der er forskel på:

  • Almindelige støttestrømper
  • Kompressionsstrømper

Almindelige støttestrømper kan bruges af alle. De anvendes primært som forebyggelse til raske ben, der har brug for ekstra støtte. Det kan for eksempel være i forbindelse med en flyvetur, en længere rejse, stillesiddende arbejde, graviditet, eller hvis du står oprejst størstedelen af dagen. De kan være med til at forebygge skader, blodpropper, åreknuder og generelle hævelser.

Kompressionsstrømper har selvfølgelig samme formål som støttestrømper, men forskellen er, at de oftest skal benyttes til i forvejen syge ben. Det er for eksempel disse strømper, som lægen tilråder dig. Kompressionsstrømpernes stramning kan være forskellig alt efter dit behov.

Forskellige varianter

Der findes mange varianter af støtte- og kompressionsstrømper, når det kommer til både farve, kvaliteter, og om det skal være knæ-, lår- eller buksestrømper. Både støttestrømper og kompressionsstrømper er som oftest fremstillet af gummitråde af forskellig art. Deres tykkelse angives med begrebet denier. Det er målet for tekstilets tykkelse pr. længdeenhed. Nogle støttestrømper fås ligeså tynde som almindelige strømper, men mange er en smule tykkere. Der kan være en tendens til at tro, at strømperne er svære at påføre sig. Men der findes forskellige hjælpemidler, så dine støttestrømper kommer til at sidde lige præcis, som de skal.